drømme terrasse
Livsstil & Oplevelser Mode & Indretning Nyheder

Sådan anlægger du din drømme-terrasse


Mange af os drømmer om den perfekte have og terrasse, der kan fungere som samlingspunkt for hele familien. Der er dog mange ting, man skal holde øje med, når man skal anlægge terrasse.

Processen kan være en smule uoverskuelig – men slutproduktet vil være det hele værd. Så kan du endelig nyde din morgenkaffe på din helt egen terrasse, mens sommerfuglene flyver, og solsorten leder efter endnu en regnorm. Hvis din drømme-terrasse skal virkeliggøres indenfor den nærmeste fremtid, så læs med her.

rå terrassebrædder

Find den perfekte terrasse

Der findes mange forskellige slags terrasser i mange forskellige slags materialer. Så det første, du skal gøre dig tanker om i din søgen, er dine egne idéer, forestillinger og behov.

Hvad skal din terrasse bruges til? Skal den være lavet af træ, sten, eller noget tredje? Skal den have nogle specielle funktioner? Mange vælger at gå efter den klassiske træterrasse. Der findes masser af forskellige træsorter, som hver har et individuelt look. For eksempel ser mørkt træ meget elegant ud, og lyst træ har et sommeragtigt udtryk. Også terrassebræddernes overfladebehandling spiller en rolle i udseendet og kan være forskellige varianter af mat eller skinnende.

Hvis du overvejer at anlægge en træterrasse, så er www.byggecenter.dk/webshop/traehandel/terrassebraedder et godt sted at starte. Her kan du se adskillige forskellige slags terrassebrædder, og du vil sikkert kunne finde en træsort, der taler til dig og dine nærmeste. Terrassebrædder er på den måde en oplagt måde at afspejle sin personlige smag.

Man skal dog huske på, at træbrædder kræver pleje. Det er derfor vigtigt at have parametre som holdbarhed og vedligeholdelse i baghovedet, samt hvor tit brædderne skal renses eller overfladebehandles, når man er i gang med at købe.

Så hvordan skal arbejdet gå i gang?

Nu hvor du ved, hvilken stil og materiale din terrasse skal have, skal du begynde at tænke lidt mere praktisk.

For det første må du og dine nærmeste blive enige om, hvor præcis terrassen skal placeres, og hvor stor den skal være. Her er det meget vigtigt at have vejret i baghovedet. Kommer I til at bruge arealet i aften-, eller morgensolen? Hvor plejer der at være læ for blæsten? Skal terrassen være overdækket?

Før du kontakter en materiale-forhandler, vil en skitse hjælpe dig godt på vej i din planlægning, og være med til at konkretisere dine planer. Når du har modtaget dine materialer, er det vigtigt, at du har sat dig godt ind i processen, og at du har hyret hjælp, hvis du har brug for det.

Det er vigtigt med et godt forarbejde, så terrassens underliggende trækonstruktion er et sikkert og robust fundament. Ellers bliver arbejdet nødt til at gentages, hvilket er ærgerligt for alle parter.

Afstanden mellem træbrædderne er også vigtig. Det er generelt en god idé, at sørge for, at ens terrasse har et lille fald, så vandet kan løbe af. Ellers risikerer man, at ens husmur bliver udsat for fugt.

Når alt dette er gjort, kan man se frem til endelig at kunne bruge sin terrasse og nyde solen i baghaven med sine nærmeste.