Læge måler hjerterytme
Nyheder

En hjertestarter kan betyde forskellen på liv og død

Vidste du, at der hvert eneste år er tusindvis af danskere, der rammes af hjertestop på gaden, i hjemmet eller på arbejdspladsen? Faktisk svarer det til, at der hver dag er 15 danskere, der rammes af hjertestop.

Når ulykken er ude, er det altafgørende, at der hurtigst muligt kommer hjælp frem. I sådan en situation kan en hjertestarter betyde forskellen på liv og død.

Mange virksomheder og foreninger har allerede deres egen hjertestarter i dag, men der er også mange steder, der ikke har en. Hvis din virksomhed eller forening også skal have én, så køb hjertestarter her.

Hvorfor får man hjertestop?

Der kan være mange årsager til, at en person falder om med hjertestop. Oftest forårsages et hjertestop dog af en blodprop i hjertet. Blodpropper i hjertet kan opstå, hvis der er åreforkalkning i kranspulsårerne.

Ved et hjertestop ophører musklerne i hjertet simpelthen med at pumpe blod rundt i kroppen. Når en person falder om med hjertestop, gælder det om at handle hurtigt, da man ellers risikerer at få varige skader eller i værste fald dø. Der er dog langt større sandsynlighed for, at man slipper godt fra et hjertestop, når der er en hjertestarter i nærheden.

Sådan yder du livreddende førstehjælp

Det er en skræmmende oplevelse at se nogen falde om med hjertestop. Når ulykken er ude, er det dog virkelig vigtigt, at der hurtigt er nogen, der yder livreddende førstehjælp. Sandsynligheden for at den tilskadekomne overlever falder nemlig, for hvert sekund der går, før hjertet kommer i gang igen.

Hvis du oplever, at en person falder om med hjertestop, skal du først og fremmest undersøge, om personen er ved bevidsthed. Det kan du undersøge ved at ruske i den tilskadekomne og råbe eller tale højt.

Hvis der ikke er nogen reaktion, skal du få personen om på ryggen og bøje hovedet let bagover, så der er frie luftveje. Herefter ringer du til 1-1-2, hvorefter vagtcentralen vil guide dig, indtil ambulancen ankommer. Hvis den tilskadekomne ikke trækker vejret, er der tale om hjertestop, og hvis der er en hjertestarter i nærheden, skal den hentes nu. Nu skal du i gang med at give hjertemassage og kunstigt åndedræt.

Du skal skiftevis presse rytmisk på brystkassen med flettede fingre og puste luft ned i lungerne på den tilskadekomne. Dette skal du fortsætte med at gøre, indtil ambulancen ankommer og overtager den livreddende førstehjælp.

Pas godt på dit hjerte

Langt de fleste hjertestop skyldes, som sagt, åreforkalkninger i kranspulsårerne. Hvis du gerne vil passe godt på dit hjerte og derved forhåbentlig undgå hjertestop, er der en række ting, du kan gøre. Først og fremmest bør du tabe dig, hvis du er overvægtig, og stoppe med at ryge, hvis du gør det. Derudover er det en rigtig god idé at dyrke regelmæssig motion samt at spise fedtfattig mad.

Alt dette er med til at holde dig og dit hjerte i god fysisk form, så du kan leve et langt og godt liv.