københavn
Nyheder

3 ting du kan lave i København

Når man taler om oplevelser i København, er der selvfølgelig mange forskellige muligheder. I de nedenstående afsnit, vil der blive gennemgået tre forskellige ting, som du kan lave i København.

1. Tivoli

Den første ting er næsten selvskrevet på listen over oplevelser i København. Tivoli i København er et trækplaster af de helt store for København, men også Danmark som land. En af de helt store fordele ved Tivoli er, at der er noget for enhver smag. Der er alt fra vilde forlystelser, gode middage og kæmpe koncerter.

Tivoli byder på et bredt udvalg af forskellige forlystelser. Noget helt unikt ved forlystelserne er, at alle sammen er designet til at falde naturligt ind i den gennemgående arkitektur i Tivoli. Nogle leder tankerne tilbage til nogle af de allerførste forlystelser, som man kendte til. Andre er helt top moderne forlystelser, hvor der virkelig er fart over feltet, som eksempelvis Vertigo, som har en topfart på ca. 100 km/t!

I en verden hvor alt bliver mere og mere digitalt, følger Tivoli også med i forhold til forlystelser. I 2017 fik Tivoli nemlig implementeret virtual reality i forlystelsen, Dæmonen. Det betyder, at man kører rundt med over 75 km/t, hvor man samtidig overværer et kinesisk inspireret univers med masser af ild og fyrværkeri gennem brillerne.

2. Strøget

tivoli


Hvis du er i shoppehumør, er Strøget det helt rigtige sted for dig. Det er det suverænt største indkøbsområde i København, og er placeret lige i hjertet af byen. Strøget er faktisk en af Europas længste gågader. På Strøget er der alt fra de helt billige butikker til de dyreste luksusbutikker. Så der er helt sikkert noget til din smag.
Strøget strækker sig helt konkret fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv, og er ca. 1,1 km lang.

Selvom Strøget, mest af alt, er kendt for sine mange butikker, er det også her, at man finder nogle af Københavns smukkeste og mest historiske bygningsværker. Hvis man går op og ned af sidegaderne på Strøget, kan man blandt andet støde på Helligåndskirken og Vor Frue Kirke.

Strøget er helt klart en de store oplevelser i København, fordi det er også der, at man finder byens gøglere og gademusikanter, som altid er garanti for god underholdning.

3. Zoologisk Have

Der er nok ikke gået manges næser forbi, at der lige er kommet to nye beboere i København Zoo. Alene de to pandaer burde være trækplaster nok, til at besøge Zoologiske Have i København. Udover de to pandaer, er der over 4000 spændende dyr at finde i haven. Der er alt fra de helt små til de allerstørste dyr, så der er helt sikkert et dyr, som du finder interessant!

I april 2019 åbnede der tre helt nye restauranter i Zoo. Hvis du har lyst til fransk inspireret mad med et strejf af Asien, kan du besøge Panpan, som endvidere er nabo til det nye pandaanlæg. Udover Panpan er der også åbnet en plantebaseret restaurant, som hedder Botanika, og en restaurant som hedder FOLK, som serverer klassisk dansk mad.

zoo